Hvad er tilknytning?

 

Tilknytning består af en menneskelig iboende tilbøjelighed til at søge og skabe emotionelle bånd hele livet igennem. Den følelsesmæssige kontakt der skabes imellem mor og barn fra starten af livet, bliver et væsentligt træk for den voksne i nære forhold livet igennem.

 

Tilknytningen har stor indflydelse på hvordan vi forholder os til andre mennesker, hvordan vi har det med andre, hvordan vi er overfor andre og hvordan vi tolker andres måder at være på.

 

Tilknytningsmønstre skabes af ubevidste overbevisninger, tanker, følelser og handlinger, som udløser automatiske reaktioner, når vi er i relation med andre.

 

Vores forskellige måder at reagerer på, blev oprindelig dannet som et forsvar mod at mærke den smerte, vi som børn oplevede når vi ikke fik psykiske indlevelse og nærvær fra mor og far, som vi havde brug for.

Uden oplevelsen af tryghed, kontakt og samhørighed er små børn fortabte, så forsvaret vi opbyggede dengang opbyggede vi for at overleve.

 

Når vi som voksne bliver presset følelsesmæssigt, sætter automatpiloten ind og skaber de selv samme reaktioner og følelser som dengang de blev skabt. Vores tidlige tilknytning har derfor stor betydning for vores måder at reagerer på overfor andre og har derfor også stor indflydelse på om - / og hvordan vores kærlighedsliv fungerer.

 

Tilknytningsmønsteret i familien vil fortsætte generation efter generation, hvis der ikke gøres noget for at ændre det.

 

Man HAR en tilknytningsform, men man ER den ikke.

Fordi hjernen er plastisk er det muligt at opbygge en tryg tilknytning, selvom man som barn har oplevet det modsatte.

 

Der findes 4 forskellige former for tilknytning. Den ene tryg og de 3 andre utrygge. Langt de fleste mennesker har elementer fra flere eller alle tilknytningsformerne, men der vil ofte være een der er mest fremtrædende.

 

Læs mere om de 4 forskellige tilknytningsformer her