Mit navn er Dorte. Jeg er født i 1973 og har flere uddannelser bag mig indenfor fysisk og psykisk sundhed - ernæringsassistent, sosu-assistent, psykoterapeut og certificeret NADA-udøver.

I 2011 gennemgik jeg et længerevarende sygdomsforløb, som blev skelsættende for min måde at leve og være i verden på.
Jeg blev skubbet ud af min komfortzone, som ganske nok var tryg, men ikke særlig udviklende.
 
Jeg har altid haft en tro på, at der er noget større end mennesket som ved hvad vi har brug for - ikke altid hvad vi ønsker os, men hvad vi har brug for, så forandring og udvikling kan ske.
Derfor vidste jeg også instinktivt under mit sygdomsforløb at der var noget jeg skulle lære af denne tid.
Jeg kunne ikke se meningen imens det stod på, men den viste sig tydeligt siden hen. 
 
Efter mit sygdomsforløb begyndte jeg at tage kurser og uddannelser indenfor psykologi og personlig udvikling. Mit arbejde igennem mange år gav ikke længere mening, jeg sagde det op og har siden 2014 arbejdet med og hjulpet mennesker på forskellig vis.
 
Jeg er dybt taknemmelig for alle jeg har mødt på min vej, der på hver sin måde har hjulpet mig i min udvikling.
Kan jeg give noget af dette videre til andre på deres vej, vil det glæde mig uendeligt.
Dorte Malthe Christensen | Hammershusvej 43 st tv, 8210 Aarhus V  | Tlf.: 2041 6259