Tilknytning & kærlighed

 

Da kærlighedsforhold minder om den tidlige relation vi havde med vores mor eller primære omsorgsgiver bliver kærester ofte udpeget (ubevidst) som hende -/ ham der skal give os kærlighed og elske os ubetinget.

 

Båndet til mor dengang, forbandt vi i det helt specielle nærvær der opstod i kontakten, med kærlighed. Noget føltes rart og godt sammen med mor og blev koblet sammen med, at det mor "gav" var kærlighed.

 

Når vi mærker kærlighed og forbinder det med noget et andet menneske giver, er det os selv vi mærker og ikke det andet menneske. Det andet menneske er blot et spejl, som skaber kontakt til kærligheden i os selv. Da det hele er noget der foregår i os selv er det også noget der udspringer fra os selv.

 

Når man som voksen tror at kærlighed er noget andre skal give een, er der fare for at man bliver afhængig af andre, fordi man tror at kærlighed er noget udefrakommende.

 

Leder man efter den eneste ene som skal give én den kærlighed man hungre efter, kan kærlighedslivet blive noget af en slagmark, da der kun er én der kan give den kærlighed man søger og længes inderligt efter - én selv.

 

Udfordres du i kærlighedslivet på den ene eller anden måde, støtter jeg dig hjertens gerne i denne proces, med at blive mere hel.