At elske for meget.....
 
At elske for meget er ikke det samme som at elske for mange mænd, at forelske sig for ofte eller at have stærke og dybe ægte følelser rettet mod en anden person.
 
At elske for meget betyder at være besat af et andet menneske og kalde denne besættelse for kærlighed.
 
At lade denne anden bestemme ens følelsestilstande og lade det være en stor del af ens måde at være på, velvidende om, at det har en negativ indflydelse på ens helbred og trivsel, men alligevel ikke være i stand til at give slip.
 
Denne form for adfærd, handler ofte om et lavt selvværd og at man ikke kan mærke kærligheden indeni sig selv og derfor søger kærligheden udenfor sig selv. Man tilpasser sig og tuner ind på hvad andre gerne vil have i et forsøg på at få anerkendelse og blive bekræftet i at have den betydning, som man ikke selv kan mærke indeni. 
 
Hvis man ikke tror man kan blive elsket som den man ER (skaber selvværd), vil man GØRE (skaber selvtillid) hvad som helst for at blive "sådan en" som kan elskes.
Forskellige måder det kan vise sig på er at:
  • give og please andre og tilsidesætte egne ønsker og drømme
  • (over) tilpasse sig andres behov og undertrykker sine egne
  • være den søde der opfører sig eksemplarisk, ikke kræver og som ikke siger fra
Og mange flere ...........
 
Det er menneskeligt at søge samhørighed med andre mennsker, men det bliver usundt, når det bliver på bekostning af een selv.
Dorte Malthe Christensen | Hammershusvej 43 st tv, 8210 Aarhus V  | Tlf.: 2041 6259