Livets grundvilkår - meningsløshed, ensomhed og død, samt friheden til vælge til og fra og tage ansvar for eget liv, hører til de eksistentielle kriser.
 
Rammes man af livstruende sygdom, død i nær omgangskreds, skilsmisse, overgangsalder eller andre skelsættende begivenheder, optræder de samme grundlæggende spørgsmål:
  • hvad er meningen med livet
  • hvad vil jeg med mit liv
  • hvad vil jeg gerne nå i mit liv
  • er der noget mere - eller noget andet.....?
Disse livsforandrende oplevelser sætter spørgsmål ved vante tanker, værdier, overbevisninger o.a. og kan igangsætte processer om tro og spiritualitet - ikke at forveksle med religion, men et dybereliggende behov for at se meningen med livet og døden fra et større perspektiv.

Under sådanne eksistentielle kriser opstår der ofte et behov for at trække sig ind i sig selv.
Nogen isolerer sig helt fra omverdenen for at søge stilheden og mærke kontakten til sig selv, mens andre blot bliver mindre sociale, mere indadskuende og reflekterende.
 
Terapi kan hjælpe ved at få sat ord på angst, mening, sorg, smerte, værdier, drømme o.a. og give plads til at udtrykke sig, sine behov og undersøge sin krops signaler.
 
NADA kan, grundet den nonverbale tilgang, støtte processen indenfra. 
 
Pax Et Bonum
Dorte Malthe Christensen | 8200 Aarhus N  | Tlf.: 2041 6259